Derfor svinger elprisen - og det siger prognoserne

Elprisen fastsættes time for time på elbørsen Nord Pool, hvor det er den dyreste nødvendige produktionsform - typisk gas - der bestemmer prisen for al strøm i den time. Vind, sol, norsk vandkraft, gaspriser, kabler til udlandet og forbrugsspidser trækker prisen op eller ned - og derfor kan den både gå i minus på blæsende, solrige dage og stige markant i kolde, vindstille perioder.

Hvad bestemmer elprisen fra time til time?

Elproducenterne melder ind til Nord Pool, hvor meget strøm de forventer at kunne levere, og til hvilken pris. Børsen matcher udbud og efterspørgsel time for time (fra 1. oktober 2025 faktisk kvarter for kvarter, efter en europæisk markedsomlægning), og de billigste kilder - vind og sol - kommer først i køen. Men det er ikke gennemsnitsprisen, der tæller: det er den dyreste produktion, systemet er nødt til at bruge for at dække forbruget, som sætter prisen for al strøm i den pågældende time. Er der nok billig vind og sol til at dække hele forbruget, kan prisen falde helt i bund. Skal der suppleres med gas, følger prisen med gassen op.

Det er også derfor, Danmark aldrig er isoleret fra resten af Europa. Går gasprisen i vejret i Tyskland eller Holland, mærker du det på din elregning - fordi det danske marked er koblet sammen med de øvrige nordiske og europæiske markeder gennem Nord Pool.

Vil du have den fulde forklaring på selve spotprisbegrebet og hvordan det ender på din faktura, har vi den i guiden til spotpris på el.

Hvorfor stiger prisen, når det er koldt og vindstille?

Når vinden lægger sig, og solen ikke leverer nok, skal gasværker og andre reserve-anlæg ind og dække resten af forbruget - og gas er markant dyrere end vind og sol. Samtidig stiger selve forbruget, når det er koldt: varmepumper, elvarme og almindelig opvarmning trækker mere strøm, typisk i morgen- og aftentimerne, hvor folk laver mad, varmer op og bruger flere apparater samtidig. Kombinationen af lavt udbud fra vedvarende energi og høj efterspørgsel i de samme timer er den klassiske opskrift på en dyr eltime.

Hvorfor kan elprisen blive negativ?

Den modsatte situation opstår, når vind og sol producerer mere, end Danmark og naboland kan bruge eller eksportere. Så bliver producenterne nødt til at betale for at komme af med strømmen i stedet for at få betaling for den - og prisen går i minus.

Det er ikke et sjældent kuriosum længere. I 2025 havde Vestdanmark (DK1) 441 timer med negative priser frem til starten af december, mod 375 timer i hele 2024 - mens Østdanmark (DK2) lå på 265 timer, ifølge Green Power Denmark. Ifølge selskabet OK ramte solcellerne alene 3.581 MWh mellem klokken 13 og 14 den 1. juli 2025 - omkring 69 procent af Danmarks samtidige elforbrug i den time. Den slags spidsbelastninger fra solceller midt på dagen er den typiske årsag til, at prisen dykker under nul om sommeren.

Hvad betyder DK1 og DK2 for din pris?

Danmark er delt i to prisområder på Nord Pool: DK1 (Vestdanmark - Jylland og Fyn) og DK2 (Østdanmark - Sjælland og øerne), adskilt af Storebælt. De har ikke altid samme pris, fordi elnettet ikke altid kan transportere strøm frit mellem landsdelene.

DK1 har markant mere vindkapacitet end DK2 og stærke kabelforbindelser til Norge, Tyskland og Holland - det giver ofte billigere strøm i vestlig retning, især i blæsende perioder. Det ses tydeligt i statistikken over negative priser: DK1 havde i 2025 langt flere negative timer end DK2, netop fordi den store vindproduktion i Jylland og på Fyn oftere overstiger, hvad nettet kan afsætte. Norske vandmagasiner spiller også ind - når norsk vandkraft er billig og kablerne til Norge ikke er fuldt udnyttede, kan den billige strøm strømme ind i DK1 og trække prisen ned. Er kablerne derimod mættede, får DK1 ikke gavn af den billige norske strøm, og prisen stiger.

Hvad trækker prisen op, og hvad trækker den ned?

Trækker prisen op	Trækker prisen ned
Vindstille og overskyet vejr (mindre vind/sol)	Meget vind eller sol - ofte samtidig
Kulde og høj opvarmning/elvarme-forbrug	Mildt vejr med lavt forbrug
Morgen- og aftenspidser (mad, opvarmning, apparater)	Nattetimer og weekender med lavt forbrug
Høje gaspriser internationalt	Billig norsk vandkraft med ledig kabelkapacitet
Begrænset kabelkapacitet til udlandet i pressede timer	Rigelig eksportkapacitet, når produktionen er høj
Uro på de europæiske energimarkeder	Overproduktion af vind/sol i forhold til forbruget (kan give negativ pris)

Hvad kan en elprisprognose - og hvad kan den ikke?

Prognoser for elpriser dækker typisk kun de kommende dage - for eksempel 10 døgn frem, beregnet af en model trænet på tidligere timepriser og vejrprognoser. Det giver et fornuftigt billede af det typiske mønster (morgen- og aftenspidser, billigere nattetimer), men det er ikke en vejrudsigt for markedet: uventet vindstille, en kuldebølge, en gaskrise i udlandet eller en pludselig produktionsudfordring kan sende priserne langt væk fra prognosen på ganske kort tid. Jo længere prognosen rækker frem, jo mere er den et udtryk for historiske mønstre end for det, der faktisk sker den dag.

Det betyder ikke, at prognoser er ubrugelige - de er gode til at give en fornemmelse af, hvornår på døgnet det typisk er billigst at bruge strøm. Men de kan ikke garantere, at en bestemt time bliver billig, og de fanger ikke pludselige udsving fra vejr eller internationale energimarkeder.

Hvor kan du se de aktuelle priser?

Vil du se de faktiske spotpriser lige nu og de kommende dage, er den officielle kilde Energi Data Service - Energinets åbne energidata-portal, hvor du kan se time- og kvarterpriser for både DK1 og DK2. Husk, at selve spotprisen kun er én del af det, du betaler på elregningen - nettarif, elafgift og moms lægger sig oveni. Den fulde opbygning af regningen har vi gennemgået i guiden til el-regningen forklaret.

Lad agenten gøre arbejdet

ForbrugerAgenten skriver til elselskaberne, henter partnernes priser direkte og samler tilbuddene i appen - gratis. Nogle tilbud bestiller du selv på selskabets side. Ved andre sender vi din skifteanmodning til selskabet med en fuldmagt, du godkender med MitID. I stedet for selv at holde øje med udsving og prognoser, kan du få overblikket over de reelle tilbud - samlet kan det betyde op til 8.400 kr/år samlet på el, mobil og internet.