Hvorfor skal jeg bruge MitID?

Vi bruger MitID til at verificere din identitet og oprette en digital fuldmagt. Dette gør det muligt for os at indhente dine nuværende aftaler fra dine udbydere helt automatisk, så du slipper for at uploade PDF-regninger manuelt. Det er præcis samme sikkerhedsniveau som din bank.

Koster det noget at bruge ForbrugerAgenten?

Nej, ForbrugerAgenten er 100% gratis for dig. Ingen abonnement, ingen oprettelsesgebyr, og vi tager ingen andel af din besparelse — hele besparelsen er din. Vi modtager et lille markedsføringsgebyr fra den udbyder, du skifter til, og kun hvis du selv vælger at skifte.

Ja, dine data er 100% sikre. Vi opbevarer al data på krypterede servere i Danmark og følger alle GDPR-regler. Vi sælger aldrig dine personlige oplysninger videre til tredjeparter. Vi er din uafhængige vagthund.

Kan jeg altid opsige min fuldmagt?

Selvfølgelig. Du har fuld kontrol. Du kan til enhver tid trække din fuldmagt tilbage og slette din profil med ét klik inde i appen. Der er ingen binding hos os.

Hvilke udbydere holder I øje med?

Vi overvåger alle de store danske udbydere inden for el, mobil og internet. Det inkluderer selskaber som Norlys, Andel Energi, YouSee, Telenor, Telia, 3, Oister, CBB og mange flere. Vi er 100% uafhængige af selskaberne.

Hvordan tjener I penge, hvis det er gratis?

Når vi finder et bedre tilbud og du vælger at skifte udbyder, modtager vi et lille markedsføringsgebyr fra det selskab, du skifter til. Vi tager aldrig penge fra dig eller din besparelse. Finder vi ingen besparelse, betaler ingen noget. Vores model sikrer, at vi kun tjener penge, når du reelt sparer penge.

Er I uafhængige af udbyderne?

Ja, 100%. Vi har ingen ejerskabsrelation til nogen udbyder og modtager ikke provision fra specifikke selskaber. Vi sammenligner objektivt på pris, vilkår og kvalitet — og anbefaler altid den bedste løsning for dig, uanset udbyder.

Strøm/El-regning forklaret

Forbrugerviden 2026

El-regning forklaret: Hvad betaler du egentlig for?

Din el-regning er sammensat af fire hoveddele: elhandel (råvareprisen), nettarif (transport), statslige afgifter og moms. Ifølge Energinet udgør nettarif og afgifter tilsammen ca. 50% af den samlede pris, mens selve elhandelen udgør ca. 40%. PSO-afgiften blev endeligt afskaffet i 2022 og er ikke længere en del af regningen.

Sidst opdateret: Marts 2026

TL;DR — Det vigtigste

El-regningen består af elhandel, nettarif, afgifter og moms — kun elhandelen kan du forhandle
PSO-afgiften er afskaffet siden 2022 — den betaler du ikke længere
Nettariffen varierer regionalt og afhænger af dit lokale netselskab

~40%

Elhandel andel af prisen

~50%

Afgifter og nettarif

25%

Moms

0 kr.

Gratis spareguide

De fire hoveddele på din el-regning

Forståelse for el-regningens opbygning er afgørende for at vide, hvad der kan optimeres. De fire hoveddele er:

Elhandel (råvareprisen)

Ca. 40% af prisen

Det beløb du betaler til dit elhandelsselskab for selve strømmen. Dette er den eneste del af regningen du kan forhandle ved at skifte selskab. Prisen afhænger af, om du har en fast pris- eller spotpris-aftale, samt selskabets handelstillæg og abonnementsgebyr.

Nettarif (transport)

Ca. 20–25% af prisen

Betaling til dit lokale netselskab for transport af strøm via det fysiske net — kabler, transformatorer og elmåler. Nettariffen fastsættes af dit netselskab og godkendes af Forsyningstilsynet. Du kan ikke vælge netselskab — det er geografisk bestemt.

Statslige afgifter

Ca. 25–30% af prisen

Elafgiften er den primære statslige afgift og opkræves pr. kWh. Den fastsættes af Folketing og finanslov. PSO-afgiften, der tidligere finansierede vedvarende energi, blev afskaffet i 2022. Der betales desuden systemtarif til Energinet for at drifte det overordnede elsystem.

Moms

25% oven på hele beløbet

Dansk standardmoms på 25% beregnes af hele beløbet — inkl. elhandel, nettarif og afgifter. Det betyder, at moms betales af moms-grunden som allerede inkluderer afgifter. Moms er ikke forhandlingsbar.

Elhandelen i detaljer: Hvad dit elselskab faktisk tager

Elhandels-delen af din regning er sammensat af to elementer: råvareprisen (hvad dit selskab selv køber strømmen for på markedet) og handelstillægget (den fortjeneste og de administrative omkostninger selskabet tillægger).

Ved en spotpris-aftale betaler du markedsprisen time for time plus handelstillæg og abonnementsgebyr. Handelstillægget er typisk 1–3 øre/kWh, mens abonnementsgebyret kan ligge på 25–100 kr./md. afhængigt af selskabet.

Ved en fast pris-aftale har selskabet allerede sikret sig råvareprisen og sælger dig en pakket pris. Fordelen er prisstabilitet — ulempen er at du ikke nyder godt af billige spotprisperioder.

Det eneste du kan forhandle

Afgifter, moms og nettarif er det samme uanset hvilken elhandler du vælger. Det eneste konkurrenceparameter er elhandelsdelen — råvarepris plus handelstillæg plus abonnementsgebyr. ForbrugerAgenten optimerer netop denne del ved at indhente tilbud fra 58 selskaber.

PSO-afgiften er afskaffet: Hvad det betød for din regning

PSO-afgiften (Public Service Obligation) var i mange år en del af den danske el-regning. Den finansierede en række formål: vedvarende energi, decentral kraftvarme og visse industrielle processer. For mange forbrugere var PSO-afgiften en mærkbar post på regningen.

Fra og med 2022 er PSO-afgiften fuldt afskaffet. Beslutningen skyldtes dels EU's statshjælpsregler, der vurderede den som en skjult statsstøtte, og dels et politisk ønske om at sænke elprisen for private forbrugere og erhvervsliv. Finansieringen af vedvarende energi sker nu via finansloven i stedet.

PSO-afgiften betaler du ikke

Ser du stadig en post der hedder "PSO" på din regning? Det kan skyldes afregning fra perioden inden 2022. Kontakt dit elselskab og bed om en forklaring — du bør ikke betale PSO-afgift på el forbrugt efter 2022.

Nettarif: Hvorfor varierer din pris afhængigt af, hvor du bor

Nettariffen fastsættes af dit lokale netselskab og godkendes af Forsyningstilsynet. Der er stor forskel på nettariffen på tværs af landet, fordi det afhænger af netselskabets investeringsbehov, antal kunder og infrastrukturens alder.

Ifølge Forsyningstilsynet er der markante forskelle i nettariffen på tværs af Danmarks knap 60 netselskaber. En husstand i ét område kan betale en højere nettarif end en tilsvarende husstand i et andet område, ikke fordi de bruger mere strøm, men fordi netselskabets tarif er højere.

Nettariffen er ikke forhandlingsbar og kan ikke påvirkes ved at vælge et andet elhandelsselskab. Det eneste du kan gøre, er at sørge for at optimere den del du kan — nemlig elhandelen.

Sådan læser du din el-regning trin for trin

Mange el-regninger er svære at overskue, fordi de indeholder mange posteringer med tekniske betegnelser. Her er en guide til de vigtigste linjer:

Regningslinje	Hvad er det?	Kan forhandles?
Elhandel / Råvare	Pris på selve strømmen	Ja
Abonnementsgebyr	Fast månedsbetaling til elhandler	Ja (ved at skifte)
Nettarif	Transport via det fysiske net	Nej
Systemtarif (Energinet)	Drift af det overordnede elsystem	Nej
Elafgift	Statslig afgift pr. kWh	Nej
Moms (25%)	Dansk standardmoms	Nej

Som det fremgår, er det kun elhandels-delen (råvarepris + abonnement) du kan optimere. Alt andet er reguleret og ens uanset hvilken elhandler du vælger. Det giver dog god mening at optimere — det er den del der udgør ca. 40% af din samlede regning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er den største post på min el-regning?

For de fleste husstande udgør afgifter og nettarif tilsammen den største del — ca. 50% af den samlede pris. Selve elhandelen (råvaren) udgør typisk ca. 40%, og moms (25%) beregnes af hele beløbet. De nøjagtige andele varierer afhængigt af dit forbrug og gældende afgiftsniveauer.

Hvad er PSO-afgiften, og betaler jeg den stadig?

PSO-afgiften (Public Service Obligation) finansierede tidligere vedvarende energi og fjernvarmeprojekter. Den blev gradvist udfaset og endeligt afskaffet i 2022. Du betaler altså ikke PSO-afgift på din el-regning mere. Finansieringen af vedvarende energi er i stedet flyttet til finansloven.

Kan jeg vælge mit netselskab?

Nej. Dit netselskab er geografisk bestemt — det er det selskab der ejer og driver kablerne og masterne i dit lokalområde. Du kan ikke skifte netselskab. Det eneste du kan påvirke er dit elhandelsselskab, som sælger dig selve strømmen (råvaren).

Hvad er elafgiften?

Elafgiften er en statslig afgift der opkræves pr. kWh el du forbruger. Den indgår i din el-regning som et fast beløb pr. kWh. Afgiftssatsen fastsættes af Folketing og finanslov og justeres over tid. Ifølge Energistyrelsen udgør elafgiften en betydelig del af den samlede elpris for private forbrugere.

Hvad er forskellen på elhandel og nettarif?

Elhandel er købet af selve strømmen — råvareprisen du betaler til dit elhandelsselskab (f.eks. Norlys, Ørsted, Vindstød). Nettarif er betalingen for transport af strømmen via det fysiske net — kabler, transformatorer og målere — til dit netselskab (f.eks. N1, Cerius, Konstant). De to ting faktureres ofte samlet men er logisk separate.

Hvad er abonnementsgebyret på min el-regning?

Abonnementsgebyret er et fast månedligt beløb der dækker administrationsomkostninger hos dit elhandelsselskab og typisk også målerleje til netselskabet. Det opkræves uanset dit faktiske forbrug. Gebyret varierer fra selskab til selskab og er et vigtigt parameter at medtage, når du sammenligner aftaler.

Se også

Strøm — alt om el og elselskaber Skift elselskab — trin-for-trin guide

Optimer den del af regningen du kan

Afgifter og nettarif er faste — men elhandelen kan du forhandle. Vi kontakter 58 selskaber og finder den bedste pris til dig.

Gratis · Ingen binding · MitID-sikret