Nettarif: hvad er det, og hvem bestemmer den?

Kort svar: Nettariffen er den betaling, du via din elregning giver for at få strømmen transporteret frem til din bolig. Pengene går til at drive, vedligeholde og udbygge elnettet, og det er dit netselskab, der fastsætter tariffen efter metoder, som Forsyningstilsynet godkender. Det er altså ikke dit elselskab, der bestemmer den, og du kan ikke vælge netselskab, for det følger din adresse.

Hvad er en nettarif?

Forsyningstilsynet beskriver det sådan: Når danske husstande betaler elregningen, betaler de både for selve elektriciteten og for leveringen af den. Prisen for leveringen omfatter blandt andet en nettarif til den lokale elnetvirksomhed. Nettariffen er den betaling, som elnetvirksomheden får for at drifte, vedligeholde og udvide distributionsnettet i sit område.

Energistyrelsen bruger et bredere begreb. Tariffer i elsystemet er de priser, som netvirksomhederne og Energinet opkræver hos brugerne af elnettet. De dækker omkostningerne ved at etablere, vedligeholde og drive det fælles elnet, både lokalt (distribution) og på landsplan (transmission). Tarifferne kan være en løbende pris pr. enhed, en fast betaling eller et fast årligt beløb.

Hvem er netselskabet, og hvem er elselskabet?

Du er kunde hos to selskaber for at få strøm, forklarer SparEnergi.dk, som Energistyrelsen driver. Netselskabet ejer kablerne hele vejen ud til din bolig, og elleverandøren sælger dig strømmen. Du kan frit vælge elleverandør, men der er kun ét selskab, som ejer kablerne ud til din adresse, så netselskabet ligger fast.

Energistyrelsen skriver, at Energinet er Danmarks transmissionssystemoperatør og ansvarlig for transport af energi på nationalt niveau, mens netvirksomhederne er distributionssystemoperatører, der driver elnettet lokalt. Har du spørgsmål om dit elforbrug eller skal melde flytning, skal du ifølge SparEnergi.dk altid kontakte din elleverandør.

Hvem fastsætter nettariffen?

Netvirksomhederne og Energinet udvikler tarifmetoderne, og Forsyningstilsynet godkender dem, skriver Energistyrelsen. Metoderne skal afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for netsikkerhed og fleksibilitet, anvendes uden forskelsbehandling og være rimelige. Forsyningstilsynet tilføjer, at netvirksomhedernes tariffer beror på de samme metoder, enten tarifmodel 2.0 eller 3.0, som begge er udarbejdet af brancheorganisationen Green Power Denmark.

Hvor høj tariffen bliver, afhænger af den enkelte netvirksomheds tilladte indtægter, den såkaldte indtægtsramme. Tarifferne kan derfor være vidt forskellige fra netområde til netområde. OK skriver det samme fra elselskabets side: Netselskaberne fastsætter selv deres nettariffer og abonnementer, som kan variere fra område til område.

Hvor står nettariffen på din elregning?

Du får én samlet regning fra dit elselskab, både for strømmen og for transporten. Elselskabet opkræver posten på regningen, men tariffen er netvirksomhedens pris og ikke elselskabets. Energistyrelsen kalder det en engrosmodel: Elkunden modtager én regning fra elhandelsvirksomheden, så afregningen for elektriciteten og de bagvedliggende tariffer og afgifter bliver enklere.

Det er forskelligt, hvad selskaberne kalder posterne, men SparEnergi.dk forklarer de fleste sådan:

• Transport af el: prisen for at bruge netselskabets elnet. Posten kaldes også nettarif og distribution og fastsættes af netselskabet.
• Netabonnement: en fast pris for at bruge netselskabets elnet, uafhængig af dit forbrug og fastsat af netselskabet.
• Nettarif og systemtarif: dækker Energinets omkostninger til transmissionsnettet og til at sikre forsyningssikkerheden. Posten har ofte ikke sin egen linje, men ligger i posten Transport af el.

Elselskabets egne poster er forbruget, altså den rå elpris pr. kWh, og elabonnementet. De fastsættes af elleverandøren.

Ifølge elleveringsbekendtgørelsen skal din kontrakt oplyse, om net- og systemydelser viderefaktureres uændret til dig, og hvordan du kan få aktuel information om gældende priser, tariffer og gebyrer. Står det ikke klart, kan du spørge dit elselskab.

Hvorfor er nettariffen højere på nogle tidspunkter?

Forsyningstilsynet forklarer, at særligt tarifmodel 3.0 giver mulighed for tidsdifferentierede tariffer. Det er tariffer, der varierer henover døgnet og gør det dyrere at få leveret strøm, når nettet er hårdt belastet. Tanken er, at husholdninger får et incitament til at bruge strøm, når der er rigeligt med plads i nettet, så netvirksomhederne bedre kan udnytte det eksisterende net og dæmpe omkostningerne til udbygning.

Model 3.0 skelner mellem lavlast, højlast og spidslast. Tariffen er markant højere i spidslast, som ligger mellem kl. 17 og 21, og den er også forskellig sommer og vinter. Vintertariffen gælder fra oktober til marts. SparEnergi.dk kalder den dyre periode om aftenen for kogespidsen.

Forsyningstilsynet peger på to forbehold. Ikke alle netvirksomheder bruger tidsdifferentiering, og tarifferne ændrer sig løbende, for eksempel ved starten af vinterhalvåret. Analysen er et øjebliksbillede, som bygger på tal fra 2024, så kend din egen netvirksomheds tarifmodel, før du flytter forbrug. Har du ikke tidsdifferentierede tariffer, kan du ifølge Forsyningstilsynet ikke spare på tariffen ved at flytte tidspunktet for dit forbrug.

Kan du gøre noget ved nettariffen?

Ikke ved at skifte elselskab, for netselskabet følger adressen. Flytter du, kan du få et nyt netselskab og dermed en anden nettarif, skriver OK. Du kan til gengæld påvirke to andre ting:

• Hvornår du bruger strøm, hvis din netvirksomhed har tidsdifferentierede tariffer. SparEnergi.dk nævner opvaskemaskine, tøjvask og opladning af elbil som forbrug, du kan flytte.
• Hvilken aftale du har med elselskabet. Prisen pr. kWh og abonnementet fastsættes af elleverandøren, og prisen kan være fast eller variabel.

Det du faktisk kan gøre noget ved

Nettariffen bestemmer du ikke selv, og den følger adressen. Det du kan vælge, er elselskabet og aftalen, for dér er der reel forskel. ForbrugerAgenten skriver til elselskaberne og henter partnernes priser direkte, så tilbuddene lander i din indbakke i appen. Du vælger selv. Gratis. Vil du forstå resten af regningen, har vi samlet den i guiden til din elregning.