Hvad indeholder en bilforsikring?
En dansk bilforsikring består typisk af tre dele: ansvarsforsikring (lovpligtig - dækker skader på andre), kaskoforsikring (frivillig - dækker din egen bil) og glasforsikring (typisk tillæg). Mange selskaber tilbyder også retshjælp, vejhjælp og førerpladsdækning som tillæg.
Prisforskellene mellem selskaber er markante. For samme bil, samme kører og samme dækning kan årlige præmier variere med 40-60% - alene fordi selskaberne vægter risiko-faktorer forskelligt. Alder, bopæl, kilometertal, skadehistorik og bilmodel går ind i komplekse scoringsmodeller, der er svære at gennemskue uden at hente tilbud fra mange selskaber samtidigt.
Hvad ForbrugerAgenten vil gøre, når vi går live
Den samme model, vi bruger på strøm, mobil og bredbånd: ét MitID-login, og vi kontakter alle store bilforsikringsselskaber for dig. Vi bruger din eksisterende skadehistorik og bilens registreringsdata til at indhente personlige tilbud - ikke listepriser. Når vi har de bedste tilbud, viser vi dem samlet, og du kan vælge, om du vil skifte.
Indtil vi er klar
Mens vi bygger forsikrings-modulet anbefaler vi Forsikringsguiden.dk som det bedste sted at sammenligne bilforsikringer. De har et stærkt overblik over markedet og er en uafhængig sammenligningstjeneste.
Vil du allerede nu spare penge? Vi kører fuldt ud på el, mobil og internet, og en husstand kan spare op til 8.400 kr./år på de tre samlet.